At arrangere en begravelse

Mange bruger i dag ordene begravelse og bisættelse i flæng. Der er dog en forskel i begreberne. De fleste bruger ordet begravelse som fællesbetegnelse for begravelse/bisættelse.

Ordet begravelse indebærer at kisten sænkes i jorden (jordfæstes) på en kirkegård eller i anden indviet jord. En bisættelse indebærer at kisten kremeres (brændes) på et krematorium, hvorefter asken overføres til en urne, som derefter nedsættes i et urnegravsted på en kirkegård/indviet jord eller hvis det er afdødes ønske, at asken spredes over havet.

I det følgende bruger vi kun ordet begravelse som det overordnet begreb.

Typisk kontakter du Begravelses Service, når du har modtaget besked om et dødsfald. Du kan kontakte Begravelses Service døgnet rundt på telefon 7011 2407.

Når du kontakter Begravelses Service aftaler vi hvilke opgaver du ønsker hjælp med. Begravelses Service kan løse alle opgaver, der opstår i forbindelse med en begravelse og den efterfølgende dødsbobehandling.

Du kan helt konkret se hvilke opgaver, der opstår i forbindelse med planlægning af en begravelse her.

Sognet, hvor den afdøde boede, skal altid kontaktes, da de er myndighed uanset hvordan begravelsen skal foregå, og uanset om afdøde var medlem af folkekirken, eller ej. Man skal altid i kontakt med begravelsesmyndigheden, altså sognepræst eller kordegnekontoret, for at aftale nærmere om den type begravelse der ønskes. Begravelsen skal i størstedelen af Danmarks kommuner finde sted senest otte dage efter dødsfaldet. Kan dette ikke imødekommes, skal der anmodes om dispensation herfor.

Dette er naturligvis alt sammen opgaver Begravelses Service kan løse for dig.

Hvad koster en begravelse

Det er normalt gratis at bruge kirken og præsten i forbindelse med en begravelse, men alt andet skal man selv betale. Udgifterne varierer meget alt efter, hvad man vælger af kiste, pynt og hvor/hvornår dødsfaldet er sket. Begravelses Service tilbyder døgnservice, hvilket betyder at vi kan aftale afhentning af den afdøde på alle tidspunkter af døgnet.

Hvis man har ret til dansk sygesikring, har man almindeligvis også ret til at modtage begravelseshjælp fra kommunen. Hvor meget man præcist kan få afhænger af formue og familieforhold. Kommunen kan give nærmere oplysninger. Hvis begravelsen varetages af Begravelses Service, kontakter vi kommunen, som så kan udbetale hjælpen.

Hvem lægger afdøde i kisten inden begravelsen

Inden en begravelse skal den døde gøres i stand og lægges i kiste. Kisten til begravelsen kan købes hos Begravelses Service.

Det er meget almindeligt, at det er plejepersonale eller Begravelses Service som sørger for, at afdøde bliver vasket og klædt på i det tøj, man har bestemt at afdøde skal have på til begravelsen. Der er mange muligheder: Enten noget af afdødes eget tøj, for eksempel en natkjole, sportstøj, jakkesæt eller hvad man nu føler er rigtigt, at vedkommende har på i kisten. Eller man kan vælge at få ligklæder fra Begravelses Service. Mange lægger også eksempelvis en blomst, en bog, breve og tegninger eller andre små personlige effekter med i kisten.

Herefter køres kisten til et kapel, hvor denne står indtil der skal være begravelse. Kort før dagen for begravelse køres kisten til kirken/kapellet hvor selve afskeden foregår.

Kirkelig begravelse - hvad gør man

Hvis den døde var medlem af folkekirken, aftaler man detaljerne omkring begravelsen med den præst, der skal foretage afdødes begravelse. Sammen med præsten vælger man, hvilke salmer der skal synges. Man taler om, hvad præsten skal sige i sin tale over afdøde og om hvorvidt man selv skal holde en kort tale ved kisten. Det er ikke alle præster, der tillader dette. Under selve begravelsen holder præsten en begravelsestale, som kan være mere eller mindre personlig. Det afhænger naturligvis både af, hvor godt kendskab præsten har til afdøde og af de pårørendes ønsker.

Begravelses Service sørger for at lave alle aftaler med præst og kirke.

Når ceremonien i kirken er forbi, kan man vælge om man tager afsked med kisten i kirken eller om gæsterne (typisk 6 personer) fra begravelsen bærer kisten til rustvognen. Rustvognen kører herefter til enten krematoriet eller kirkegården afhængigt af om kisten skal brændes eller begraves. Ved en bisættelse finder præstens jordpåkastelse sted i kirken. Ved en begravelse foregår jordpåkastelse ved gravstedet på kirkegården når familien er ankommet fra kirken og kisten er sænket i jorden.

Borgerlig begravelse - hvad er det

Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, har man ikke krav på hverken at benytte kirken eller have præstens medvirken ved en begravelse.

Nogle præster siger af hensyn til de pårørende ja til at medvirke enten ved en traditionel begravelse eller ved en ceremoni, man tilrettelægger i fællesskab. Andre præster siger konsekvent nej til at medvirke og til at kirken anvendes ved en begravelse af et ikke-medlem. Dette nej er som oftest begrundet i respekt for afdødes ønske om ikke at tilhøre kirken. Man vil kunne foretage både bisættelse og begravelse fra kapellet på kirkegården, eventuelt under ledelse af en bedemand fra Begravelses Service. Men man kan også vælge at få afdøde brændt eller begravet uden at afholde en begravelse.

Hvem pynter kisten inden en begravelse

Begravelses Service kan sørge for at pynte kistens låg inden begravelsen. Man kan også vælge selv at møde i kirken inden begravelsen foregår og pynte med f.eks. blomster.

Hvem bærer kisten ud efter en begravelse

En almindelig kiste er forsynet med seks bærehåndtag, som bruges, når kisten skal bæres fra kirken ud til grav eller rustvogn. De pårørende vælger selv, hvem der skal bære kisten. Det er et valg, som ofte involverer meget stærke følelser, samtidig med at man skal tage visse fysiske hensyn.

Man bør tage hensyn til, at en kiste kan være meget tung og nogle gange skal bæres forholdsvis langt. Såfremt man ønsker at kisten skal bæres ud efter en begravelse, men der ikke at gæster nok til dette, kan Begravelses Service stille ligbærer til rådighed.

Hvilken slags gravsteder kan man vælge imellem

Nogle mennesker har inden de dør udtrykt klare ønsker om, hvordan de vil begraves. Hvis det ikke er tilfældet, er de efterladte nødt til at træffe beslutningerne. Beslutningen om, hvorvidt den døde skal begraves i kiste eller brændes og bisættes i urne, skal træffes allerede, når dødsfaldet anmeldes til myndigheden. Senere kan det besluttes hvilken gravstedstype, der ønskes. Der findes også alternativer til de traditionelle gravsteder. Man kan for eksempel vælge at få asken strøet ud over havet.

Begravelses Service lægger ud for omkostninger til kirkegård/krematorium. Uanset om man er medlem af folkekirken eller ej, skal begravelse og urnenedsættelse altid ske på en kirkegård eller i indviet jord.

Både kister og urner kan nedsættes i et særskilt gravsted eller i en fællesgrav. Hvis man vælger at få et særskilt gravsted er der mulighed for beplantning og adskillelse fra de øvrige grave med en lille hæk. Der vil være mulighed for at vælge en gravsten til denne type grav.

Der kan være fra 1 til 4 gravpladser alt efter om det er et enkelt-, dobbelt -, eller familiegravsted. Der skal gå minimum 20 år før et kistegravsted kan nedlægges og genanvendes. På nogle kirkegårde skal der gå længere. Det afhænger blandt andet af jordbundsforholdene. Man kan godt forlænge perioden, så gravstedet ikke sløjfes efter de 20 år.

En urne kan enten sættes i et gravsted til kister, også selv om der i forvejen er en kiste, eller i et mindre gravsted i en særlig afdeling. Der kan godt sættes flere urner i samme gravsted. Der skal gå 10 år før et urnegravsted må genanvendes, men ligesom med kistegravsteder kan perioden forlænges.

Gravsted i plæne

Man kan også vælge et gravsted i en plæne, som har en flad sten i plan med jorden – dette er også kaldet fællesgrav. I alle tilfælde skal man selv betale gravstenen, som kan købes hos Begravelses Service. Begravelses Service sørger ligeledes for transport og opstilling af gravsten.

Hvis man vil have et gravsted i en plæne, er pladsen fastlagt på forhånd. Liggestenen, er cirka 40 cm x 60 cm og har indhuggede bogstaver. Liggestenen skal ligesom andre gravsten betales af den, der har ansvaret for gravstedet. Den skal placeres, så den er i plan med jordoverfladen. Man kan som regel sætte afskårne blomster ved gravstedet i en vase. Enkelte steder kan man også få lov til at plante en blomst.

Anonym fællesgrav

Fællesgraven er den mest anonyme form for begravelse, man kan få. De pårørende kan ikke overvære nedsættelsen, og det oplyses ikke, hvor kisten eller urnen er nedsat.

Fællesgraven kaldes også 'de ukendtes grav', men kirkegårdens ledelse skal registrere, hvor hver enkelt person ligger. Det betyder også, at man kan søge om at få vedkommende flyttet fra fællesgraven, hvis man fortryder, at en pårørende ikke fik et 'rigtigt gravsted'.

På mange kirkegårde kan man som pårørende dog alligevel søge aktindsigt og på denne måde få oplyst hvor urnen er anbragt i plænen. Fredningstiden for en plads i fællesplænen er på de fleste kirkegårde 10 år.

Fællesgraven er almindeligvis en stor græsplæne, som ofte kaldes ”Fællesplænen”.

Hvad er alternativerne til kirkegårde?

Hvis afdøde har ønsket det, kan man som pårørende få udleveret urnen fra krematoriet, således at asken kan spredes over havet. Man vælge selv at sprede asken uforstyrret over åbent hav, eller man lade Begravelses Service arrangere en tur med båd.

Begravelse i privat jord

Mange mennesker føler en stærk tilknytning til et bestemt sted, og ønsker derfor at blive begravet der. Man kan søge om tilladelse til det hos kirkeministeriet, men det er meget sjældent, at der bliver givet tilladelse. En af de seneste tilladelser, der blev givet til en jordfæstelse, var til Karen Blixens begravelse på Rungstedlund. Det er lidt lettere at få lov til at sætte en urne ned i privat jord, men man får i praksis kun lov, hvis grunden er minimum 5000 m2.

Legemet testamenteres til videnskaben

Nogle mennesker ønsker, at deres krop skal anvendes til lægevidenskabelige formål efter deres død – det vil sige forskning eller undervisning. Hvis man ønsker at donere sit legeme, skal man før sin død rette henvendelse til anatomisk institut ved et af universiteterne i Århus, København eller Odense. Her kan man få en særlig 'testamentarisk formular', som man skal udfylde. Man skriver simpelthen under på, at man ønsker at overdrage sin krop til det pågældende institut, når man er død. Man kan også tale med sin praktiserende læge om sit ønske, og han kan så skaffe de nødvendige papirer, og fortælle nærmere om betydningen af dette valg. Andre kan ikke testamentere ens krop til videnskaben.

Har afdøde valgt at testamentere sit legeme til videnskaben, vil det stadig være muligt at arrangere en begravelse. Dette skal foregå indenfor fire døgn efter dødsfaldet, da afdøde skal være universitet inden denne frist. Afdøde skal være opbevaret på et afkølet kapel i perioden mellem begravelse og transport.

Universitet kan beholde afdøde i op til 24 måneder, hvor efter afdøde bliver transporteret til gravsted eller krematorium. Det vil i denne forbindelse også være muligt at deltage ved en begravelse af urnen eller kisten.

Der er ikke omkostninger forbundet med at afdøde testamentere sit legeme til videnskaben, da universitetet afholder de ekstraordinære transportomkostninger der er før og efter en evt. begravelse har fundet sted.